Hvis du vil køre cykelløb på konkurence niveau eller som motionist, skal du bruge en licens. Hvis du vil deltage i store internationale cykelløb, kræver det ofte en licens. Den kan du få ved DCU, men det kræver at du er meldem i Rødekro Cykle Club.
Du kan tegne landevejs, MTB eller Cross licens.
Hvis du vil prøve kræfter med licenscykling kan du købe en motionslicens. Så har du mulighed for at deltage i 3 licensløb før du beslutter dig.
Brug linket herunder for at komme videre til DCUs medlemsportal.
MTB: børn og unge
I vores børn og unge afdeling har vi et stærk fællesskab. Vi starter altid træningen med at lege på vores cykler, så vi kan lære cyklen bedre at kende. Det er vigtigt for os, at alle har gode oplevelser og har lyst til at komme igen. Vores trænere er gode til at opmuntre og motivere rytterne til at udforske skoven, cyklen og rytternes grænser.
MTB: voksne
I et tæt parløb med skoven og naturen, nyder vi at cykle i flotte omgivelser, med masser af udfordringer der skal overvindes. Blandt de fremmødte til træning inddeler vi i mindre grupper, så alle er en del af en gruppe, de føler sig trygge ved. Vi træner for at få pulsen op og er ikke bange for at vælte på cyklen, da det kun viser, at man er indstillet på at få det maksimale ud af træningen.
Racer: børn og unge
At cykle skal være sjovt! Vi fokuserer på, at alle har en god træning og går hjem med gode oplevelser. Vi underviser bl.a. gennem leg og konkurrencer, som skal give rytterne gode erfaring med at være på deres cykel og kende deres grænser. Disse grænser skal de kende, så de gennem deres udvikling kan overskride dem og skabe nye grænser der skal overvindes.
Racer: voksne
Efter en lang arbejdsdag er det skønt at komme udenfor og mærke vinden i ansigtet og sveden på panden. Cykling er en god motionskilde, da det styrker muskler og led. Vi træner for at komme i form og have det sjovt. Uanset om du er motionist- eller licensrytter har vi et hold til dig, der svarer til dit niveau og dine ambitioner.